Sovepose

Skal du på festival, camping, ud i minusgraderne eller noget helt fjerde? Uanset, så kan det være svært og overvældende at finde den helt rigtige til dit behov. Vi har alle stået i en butik og været helt blanke i forhold til, hvilken vi skal vælge. I denne guide kan du læse, hvilke elementer du skal tage hensyn til for at få fingre i den, der passer perfekt til dig.

  1. Sådan sikrer du, at soveposen kan holde dig varm

For at gennemskue hvor varm den helt præcist er, så skal man have styr på komforttemperatur, den øvre temperaturgrænse, grænsetemperatur og ekstremtemperatur. Komforttemperaturen er den vigtigste temperatur at have styr på. Komforttemperaturen fortæller, hvor lav temperaturen må blive, hvor den stadig er varm og komfortabel at sove i. Den øvre temperaturgrænse fortæller, hvor høj temperaturen må være, før den bliver for varm at sove i. Grænsetemperaturen giver udtryk for, hvor længe en mand kan benytte en sovepose uafbrudt i 8 timer – med knæene let bøjet imod hans egen krop. Ekstremtemperaturen giver herimod udtryk for den laveste temperatur en kvinde kan ligge i i 6 timer uden at dø af nedkøling. Det skal siges, at grænsetemperaturen og ekstremtemperaturen ikke er noget, der er vigtigt for almindelige brugere at forholde sig til.

 

  1. Vælg mellem dun og fiber

Du kan vælge mellem at købe en i enten dun eller fiber. Fordelen ved at vælge en sovepose med dun er, at den er lettere vægtmæssigt og nemmere at komprimere. Det vil sige, at den er nem at have med sig i tasken. Ulempen ved at vælge en med dun er, at den kan være en smule vanskeligere at vaske. Fordelen ved at vælge en af fiber er, at den er let at vaske og god til almen brug. Ulempen ved fiber er, at de ældes med tiden og derfor vil de knække. Når du skal vælge materialet, så handler det i bund og grund om at overveje, hvilke situationer det skal kunne overleve i. Dun er generelt dyre, så det er måske noget, der skal være med i overvejelserne.

 

  1. Vedligeholdelse og pleje

Vil du gerne have din sovepose i lang tid, så er der nogle tips og tricks, der kan hjælpe dig med at forebygge skader. Først og fremmest er det bedst at opbevare den i stuetemperatur og sørge for, at den ikke er fugtig, når den pakkes sammen. Når den pakkes sammen, så er det faktisk bedst ikke at opbevare den i tilhørende transportpose. Opbevar den i stedet for i en sort sæk eller lad den forblive udslået. Grunden til dette er, at fyldet ikke har godt af at være presset sammen over en længere periode, idet luftindholdet således ikke kan yde samme evne.

 

Den skal du vælge

Alt i alt så handler det om at vælge den model, der passer til dig og dine behov. Husk du oftest får det, du betaler for