Taler med venner

Livet har op- og nedture, og det gælder for alle mennesker. Selv den gladeste person du kender, vil af og til møde modstand, for sådan hænger tingene bare sammen. Der er intet lys uden mørke, ingen dag uden nat. Det er umuligt at føle sig glad, hvis man ikke ved hvad det modsatte af den følelse er. Derfor er det også vigtigt, at alle har nogen de kan tale med, når livet går dem imod. Det er egentligt lige meget, om vi bare snakker en dårlig dag eller flere års depression: det er menneskerne i vores liv, der kan hjælpe os over på den anden side.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg primært vil tilråde folk at søge til en professionel terapeut eller psykolog, eller om folk bør tale med deres gode venner. Det er ikke et nemt spørgsmål som sådan, fordi alle tilfælde er så individuelle og subjektive. Jeg mener helt sikkert at begge dele har deres plads. I bund og grund er det vigtigste nemlig, at føle sig set og hørt. At føle der er et andet menneske, der har indblik i hvad det er man gennemgår. De største fremskridt kommer typisk af, at have denne følelse af forståelse fra et andet menneske. Selvfølgelig kan en psykolog eller god ven komme med input, eller hjælpe os med at se tingene fra et andet perspektiv, men det er faktisk ikke der den største værdi ligger. Løsningen på depression ligger ikke i et smart mentalt værktøj eller trick. Det er en lang proces, som vi egentligt selv står for at gå igennem. Ingen kan tage roret for os, og navigere igennem tankestrømmene. Det er kun os selv, der kan føre os sikkert igennem til den anden side. Men en psykolog, terapeut eller god ven kan være vores kompas og lys. De kan pege os i den rigtige retning, og give os overskuddet til at tro på, at vi kan klare os igennem det.

Det er ved at snakke med andre, at vores egne tanker falder på plads, og det hele bliver lidt mere overskueligt. Det er lidt som at bygge en Mercedes CLA: der er mange dele, og hvis de alle bare lå på gulvet, ville det virke som en uoverskuelig opgave. Men hvis du kan snakke med en bil entusiast omkring de dele du kigger på, så vil de kunne hjælpe dig med at navngive dem og sortere alle delene. Langsomt men sikkert vil det gå fra rod til orden, og når først der er orden i tingene, kan du begynde at sammensætte dem til en flot og stærk Mercedes. Den kan ikke køre, før den er helt samlet: men det er okay. Så længe du kan mærke der er fremskridt, og du har nogen at støtte dig op af, så kan du fortsætte processen.